Opret Baby's egen
hjemmeside
3 mdr. gratis - klik her
 
 
 
Hvorfor Babyforum?
  -->Gør BabyXplore til din startside   -->Føj BabyXplore til dine foretrukne
 
 
 

Milepæle
Din babys udvikling
Psykologisk udvikling
Motorisk udvikling
Sproglig udvikling

Amning
Amning
De første dage med amning
Sår på brystvorterne
Brystbetændelse
Svampeinfektion
Udmalket brystmælk

Anden kost
Modermælkserstatning
D-vitamin og jerntilskud
Fra amning til skemad
Gode råd til vælling/skemad
Opskrifter på babymad

Pleje af det nyfødte barn
Bleskift
Badning
Navlen
Forebyggelse af vuggedød

Tvillinger
Tvillinger
Amning af tvillinger
Tvillinger på godt og ondt

Sundhed og undersøgelser
Sundhedsplejerske
Undersøgelser og vacciner
Mælketænder

Børnepasning
Dagpleje
Vuggestue
Integreret institution
Valg af pasningsordning
Indkøring i vuggestue eller dagpleje

Barnedåb Navngivning

Barnedåb, forberedelser
Møde med præsten
Valg af gudmor og faddere
Hvem skal med til dåben
Dåbskjoler/dåbstøj

Barnedåb
Barnedåb, betydningen
Fadderes og gudmors roller
Selve dåben

Selve dåben
Dåbsfest
Tips til dåbsfesten

 

Amning

Modermælken er den bedste ernæring for dit lille barn. Modermælken indeholder præcis de næringsstoffer og i den mængde, dit barn har brug for. Derudover indeholder modermælken vigtige antistoffer og beskytter derfor barnet imod børne- og infektionssygdomme i barnets første måneder. Modermælk kan endog forsinke og forebygge allergi!

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man, så vidt det er muligt, udelukkende ammer sit barn de første 6 måneder af barnets liv. Herefter kan man langsomt gå over til mere fast føde.

Alle børn er født med en sutterefleks, og det betyder, at barnet allerede fra starten vil søge brystet. Det er vigtigt, at barnet får ordentligt fat, når du starter amningen. Hele det brune område rundt om brystvorten skal være ude af syne (med mindre du har et stort brunt område), så selve brystvorten ligger langt tilbage i barnets mund. Barnets læber skal være godt krænget tilbage, og med det bageste af tungen kan barnet nu presse brystvorten op mod ganen og herefter pumpe mælken ud ved hjælp af kæber og tunge.

I begyndelsen vil du sikkert være usikker, hvis det er dit første barn, og det er da heller ikke altid lige let i starten. Det kræver ofte stor tålmodighed og mange forsøg, inden det lykkes. Det er bedst at lægge barnet til kort tid efter fødslen. Hvis ikke det lykkes, må du forsøge igen, når barnet viser tegn på, at det har lyst. Det er vigtigt, at du har ro omkring dig, indtil du og barnet mestrer amningen til fulde.

Når barnet har rigtigt fat, skal du sørge for, at brystet bliver helt tømt, før du eventuelt skifter over til det andet. Derved undgår du mælkeknuder og brystbetændelse, og derudover sikrer du, at dit barn får den fede mælk. Når du starter med at amme, vil den første mælk nemlig være mere tørstslukkende, mens den sidste mælk i brystet vil være mere fed.

Sørg for at du sidder behageligt, mens du ammer. Det kan tage lang tid at amme, så læg evt. nogle puder under armen, så du får så meget hvile som muligt. Det er også vigtigt, at du sidder rigtigt i forhold til barnet. Du skal sørge for, at barnet ikke skal dreje hovedet for at få fat, og nakken skal være let tilbagelagt, så næsen er fri. Du kan sagtens ligge ned og amme med en pude under armen - det kan være en stor fordel om natten! Spørg personalet til råds, mens du er på hospitalet, så du får den bedst mulige start på amningen.

Sørg for at få masser af hvile, da amning er meget trættende - sov eventuelt når barnet sover - og drik rigeligt med væske.

Du vil sikkert ind imellem spekulere på, om du har mælk nok, men som oftest vil dine spekulationer være ubegrundede. Heldigvis går udbud og efterspørgsel som regel op i en højere enhed - jo oftere du lægger dit barn til, jo mere mælk vil du producere. Det er dog ikke helt ualmindeligt, at der opstår problemer med amningen af den ene eller anden art...

Ammeindlæg
De fleste kvinder vil nok opleve, at der løber mælk ud af brysterne i løbet af den periode barnet ammes. Det kan især ske, hvis der er gået flere timer siden sidste amning i forhold til normalt. Dine bryster vil blive fyldte med mælk, og på et tidspunkt vil det sikkert løbe ud. Mange oplever også, at det bryst, der ikke ammes, begynder at løbe, når barnet bliver lagt til. Det er derfor en god idé at bruge ammeindlæg. Ammeindlæg kan købes i de fleste dagligvarebutikker, i Matas, på apoteket og i butikker, der sælger børnetøj og -udstyr.

Der findes flere forskellige typer ammeindlæg på markedet. Hvis du har problemer med en type, kan du altid prøve med en anden, der måske er mere behagelig for dig. Sørg for at skifte ammeindlæg ofte uanset type.

 
   
INDKØBSGUIDE


Andre nyttige links
---------------------------------------

TILFØJ DIT LINK
BLIV ANNONCØR

Om BabyXplore
 
Copyright © mediaXplore 2017 - babyXplore.dk - Bliv annoncør
media X plore - A. P. Møllers Allé 39 A - 2791 Dragør - Telefon 33 93 16 80