Opret Baby's egen
hjemmeside
3 mdr. gratis - klik her
 
 
 
Hvorfor Babyforum?
  -->Gør BabyXplore til din startside   -->Føj BabyXplore til dine foretrukne
 
 
 

Milepæle
Din babys udvikling
Psykologisk udvikling
Motorisk udvikling
Sproglig udvikling

Amning
Amning
De første dage med amning
Sår på brystvorterne
Brystbetændelse
Svampeinfektion
Udmalket brystmælk

Anden kost
Modermælkserstatning
D-vitamin og jerntilskud
Fra amning til skemad
Gode råd til vælling/skemad
Opskrifter på babymad

Pleje af det nyfødte barn
Bleskift
Badning
Navlen
Forebyggelse af vuggedød

Tvillinger
Tvillinger
Amning af tvillinger
Tvillinger på godt og ondt

Sundhed og undersøgelser
Sundhedsplejerske
Undersøgelser og vacciner
Mælketænder

Børnepasning
Dagpleje
Vuggestue
Integreret institution
Valg af pasningsordning
Indkøring i vuggestue eller dagpleje

Barnedåb Navngivning

Barnedåb, forberedelser
Møde med præsten
Valg af gudmor og faddere
Hvem skal med til dåben
Dåbskjoler/dåbstøj

Barnedåb
Barnedåb, betydningen
Fadderes og gudmors roller
Selve dåben

Selve dåben
Dåbsfest
Tips til dåbsfesten

 

Livet med tvillinger på godt og ondt

Julie og Sarah kom til verden natten den 3. februar 2007 - 51 cm og ca.3750 g hver. Små nuttede babyer, der dårligt kunne åbne øjnene for alt det skrækkelige lys verden bød på. Nu 9 måneder senere kravler to piger på 77 cm og 9 og 11 kg rundt hjemme hos os. Ofte smilende, grinende og altid i gang med noget nyt og spændende. Verden er stor og den skal opleves. Hvorfor spilde tiden med at sidde stille eller ligge og lege?

Det er skønt at have tvillinger. At se Julie og Sarah vokse op sammen og udvikle sig forskelligt, men dog alligevel ens, det er en gave. De skønne øjeblikke hvor de smiler til hinanden for første gang, griner af og til hinanden, leger titte-bøh og nysser hinanden, er det der gør, at man som tvillingeforældre kommer igennem babytiden med et smil. For selvom det er skønt at have tvillinger, er det også et hårdt arbejde. Utilstrækkeligheden kan blive stor når man er er alene hjemme med pigerne og de begge skriger af fulde lungers kraft. Hvem skal man tage op først? Hvor længe kan den ene trøstes før den anden også må tages op? Hele tiden sidder man med en følelse af afmagt idet det ikke er muligt at være der fuldt ud for begge to på en gang. Dette er blot nogle få af de frustrationer man oplever som tvillingeforældre.

Et andet af de problemer vi har stødt på er tidsmangel i stor udstrækning. Nu hører vores unger ikke til dem der har tilbragt babytiden med at sove. Det må da være nok at sove 45 minutter, 3 gange om dagen, og så er der altså ikke megen tid til at ordne hjemmet. De uendelige mængder vasketøj, der vælter ud af vasketøjskurven, eller rettere kurvene for en er da slet ikke nok mere. Men vi klarer os for det skal vi jo, og det kan godt være at det ikke ville være godt at få lavet et rengøringseftersyn, men vi graver os dog heller ikke ud til hoveddøren med en skovl hver morgen. Vores prioritering har altid været børnene. De skal have det godt og at de bliver passet efter vores bedste evner, så må husholdningen nogle gange vente. Det må dog siges at i perioder med to syge børn der begge kaster op over sig selv, hinanden, mor, far og hele huset så kunne skovlen til hoveddøren måske godt være nyttig.

Der er sket utroligt meget med pigerne siden de blev født. De har jo på forbløffende tid lært at pludre, smile, spise alm. mad, kravle, rejse sig og begynde at gå rundt omkring ting. Sarah er ferm til at kravle og gå med sin gåvogn og dvd-afspilleren er ofte kilde til det helt store slagsmål. Sarah er jo som sin far ganske elektronikinteresseret, men mor synes bare ikke at det er nu hun skal udforske den del af stuen, men Sarah giver ikke op så let, til mors store ærgrelse. Julie derimod er halvt kænguru. Det bedste i verden er at stå ved kravlegården og hoppe op og ned i en uendelighed mens hun griner over hele hovedet og vi kan ikke lade være med at beundre hendes udholdenhed. Små børn går igennem så vidunderlig en udvikling, som man kun kan se på med glæde og forundring. Det gælder jo alle forældre om de har 1,2 eller 3 børn. Som forældre synes vi, at de er verdens vidundere, vi har fået, når de kravler for første gang, og det må hele verden da også mene. Så alle skal høre at NU kan børnene kravle er det ikke vidunderligt. Men det er som om at resten af verden ikke ser miraklet på samme måde "Ja det er sørme fint" siger de, men vi ved jo at det er to super kloge børn, med utrolige evner! Også selvom andre folk siger, at det lærer alle børn jo før eller siden.

Herhjemme er næste udfordring for familien at få en ny hverdag til at fungere. Pigerne skal 1. december starte i dagpleje, og Helle skal snart arbejde igen. Der er både godt og dårligt ved den situation for det bliver hårdt at efterlade børnene i en andens varetægt 8 timer hver dag og gå glip af alle de sjove ting de laver, men det bliver for Helle godt se sine kollegaer igen og få lidt ro til sin dårlige ryg, for efter 9 måneder med tvillinger, adskillige besøg hos læge, kiropraktor og fysioterapeut, kan vi nu konstatere at lige så hårdt det er for den gravide at bære tvillinger inde i maven, lige så hårdt er det at bære dem uden på maven - de bliver jo ikke ligefrem lettere eller mere rolige som tiden går.

Men alt i alt har de sidste 9 måneder af vores liv været fyldt med omvæltninger, grin, gråd, gode og dårlige oplevelser, men vigtigst af alt: Familien er blevet beriget med de dejligste to piger man kan få, og vi ville aldrig ønske ikke at have fået tvillinger.

Denne artikel er skrevet af en tvillingemor, der er bruger i vores babyforum

 
   
INDKØBSGUIDE


Andre nyttige links
---------------------------------------

TILFØJ DIT LINK
BLIV ANNONCØR

Om BabyXplore
 
Copyright © mediaXplore 2017 - babyXplore.dk - Bliv annoncør
media X plore - A. P. Møllers Allé 39 A - 2791 Dragør - Telefon 33 93 16 80