Opret Baby's egen
hjemmeside
3 mdr. gratis - klik her
 
 
 
Hvorfor Babyforum?
  -->Gør BabyXplore til din startside   -->Føj BabyXplore til dine foretrukne
 
 
 

Psykologisk udvikling
Separationsangst
Følsom eller robust
Selvstændighedsfasen
Et godt selvværd

Motorisk udvikling
Dit 1 årige barn
Dit 2 årige barn
Dit 3 årige barn

Sproglig udvikling
Det første ord
Øvelse gør mester
Børn der stammer

Hjem kære hjem
Børnesikring af hjemmet

Børn og kost
Sund kost for børn 1-3 år
Barnets måltider

Børnehavestart
Børnehavestart
Barnets forventninger
Forældres forventninger
Indkøring i børnehave

Sundhed og undersøgelser
Undersøgelser og vacciner
Mælketænder
Slut med sut
Børn i solen

 

Motorisk udvikling - Dit 2 årige barn

Jeg kan hoppe!
Dit toårige barn går sikkert og løber formentligt temmelig stærkt. Det kravler op ad trapper og øver sig sikkert også på at stå på ét ben. Den toårige vil gøre ihærdige forsøg på at hoppe. Når det endelig lykkes at få begge ben til at slippe jorden på én gang, er målet nået, og glæden lyser ud af øjnene - på både barn og forældre!

Lad mig nu spise selv!
Efterhånden bruger barnet både hænder og fingre sikkert. Ting og sager bliver taget op, vendt, drejet og studeret grundigt. Barnet kan trække store perler på snor og bladre i en bog. De fleste børn er stadig ligeglade med, om de bruger højre eller venstre hånd. Ske og kop styres ind i munden med sikker hånd - næsten! Det kan ikke undgås, at der ryger mad på gulvet, når barnet øver sig på at spise selv. Hav kost eller støvsuger parat og læg evt. et stykke voksdug eller andet under højstolen, hvis du vil undgå pletter på gulvtæppet.

Se min fine tegning!
Nu begynder dit barn at kreere sine første kunstværker. Med tungen i mundvigen og blyanten i et fast håndgreb tegnes prikker, streger og cirkler. Endnu bruger dit barn ikke fingre og håndled, det er armen og skulderen, der styrer bevægelserne.

Jeg kan da selv tage mit tøj af!
Som toårig kan dit barn selv trække sit tøj af. De fleste børn er stolte over, at de kan selv, og ofte skal de også i et vist omfang klare sig selv i vuggestuen eller dagplejen. Derfor kan det være en god idé at tænke lidt over, hvilket tøj du køber til barnet nu. Det er nu en gang nemmere at få en bluse af, som ikke er lukket med knapper i halsen. Eller et par bukser, som bare har elastik i livet i stedet for en besværlig lynlås og knap.

Hvis bukserne eller flyverdragten bliver lagt ud på gulvet, kan dit barn også selv kravle i dem og trække dem op over numsen. Det tager måske lidt tid, men for barnet er det en sejr, når det lykkes.

 
   
INDKØBSGUIDE


Andre nyttige links
---------------------------------------

TILFØJ DIT LINK
BLIV ANNONCØR

Om BabyXplore
 
Copyright © mediaXplore 2017 - babyXplore.dk - Bliv annoncør
media X plore - A. P. Møllers Allé 39 A - 2791 Dragør - Telefon 33 93 16 80