Opret Baby's egen
hjemmeside
3 mdr. gratis - klik her
 
 
 
Hvorfor Babyforum?
  -->Gør BabyXplore til din startside   -->Føj BabyXplore til dine foretrukne
 
 
 

Psykologisk udvikling
Separationsangst
Følsom eller robust
Selvstændighedsfasen
Et godt selvværd

Motorisk udvikling
Dit 1 årige barn
Dit 2 årige barn
Dit 3 årige barn

Sproglig udvikling
Det første ord
Øvelse gør mester
Børn der stammer

Hjem kære hjem
Børnesikring af hjemmet

Børn og kost
Sund kost for børn 1-3 år
Barnets måltider

Børnehavestart
Børnehavestart
Barnets forventninger
Forældres forventninger
Indkøring i børnehave

Sundhed og undersøgelser
Undersøgelser og vacciner
Mælketænder
Slut med sut
Børn i solen

 

Motorisk udvikling - Dit 3 årige barn

Må jeg komme ud at lege?
Nu er det for alvor sjovt at komme ud at lege. Som treårig kan dit barn selv træde pedalerne rundt på den trehjulede cykel. Den uundværlige, lille plasticscooter bliver brugt som både racerbil, brandbil, futtog og alt muligt andet - med en hastighed, så barnet næsten ligger ned i svingene. Dit barn kan sikkert både kaste og gribe en bold, det kan gynge, klatre og gå på line med lidt støtte fra en voksen hånd.

Det treårige barn er så sikkert på benene, at det også klarer sig fint på ujævnt underlag. En tur i skoven kan være en stor oplevelse. Der er måske en stor træstub, der skal bestiges, en smal bæk, der skal krydses eller en bakke, man kan løbe både op og ned ad.

Jeg kan også sidde stille, i hvert fald et lille øjeblik…
Efterhånden holdes blyanten i pincetgreb, når barnet tegner. Måske begynder tegningerne endda så småt at forestille noget, man kan genkende. Din treårige har så fint styr på øje-hånd-koordineringen, at I kan begynde at lave perleplader og perlekæder af ret små perler. Barnet kan klippe med en saks. Først måske lidt tilfældigt men snart vil dit barn være i stand til at klippe figurer ud efter et tegnet omrids på et stykke papir.

Jeg kan altså selv tage tøj på!
Nu tager dit barn selv både strømper, bluser og bukser på. Begynder sikkert endda at kæmpe en brav kamp med de svære knapper. I første omgang lykkes det at åbne knapperne. Dernæst begynder den hårde træning med at få skjorten knappet igen… Lynlåse er nemmere at have med at gøre. For en treårig volder det ikke de store vanskeligheder at åbne eller lukke lynlåsen i jakken.

Dit barn er blevet både stor og temmelig selvstændig.

 
   
INDKØBSGUIDE


Andre nyttige links
---------------------------------------

TILFØJ DIT LINK
BLIV ANNONCØR

Om BabyXplore
 
Copyright © mediaXplore 2017 - babyXplore.dk - Bliv annoncør
media X plore - A. P. Møllers Allé 39 A - 2791 Dragør - Telefon 33 93 16 80