Opret Baby's egen
hjemmeside
3 mdr. gratis - klik her
 
 
 
Hvorfor Babyforum?
  -->Gør BabyXplore til din startside   -->Føj BabyXplore til dine foretrukne
 
 
 

Psykologisk udvikling
Separationsangst
Følsom eller robust
Selvstændighedsfasen
Et godt selvværd

Motorisk udvikling
Dit 1 årige barn
Dit 2 årige barn
Dit 3 årige barn

Sproglig udvikling
Det første ord
Øvelse gør mester
Børn der stammer

Hjem kære hjem
Børnesikring af hjemmet

Børn og kost
Sund kost for børn 1-3 år
Barnets måltider

Børnehavestart
Børnehavestart
Barnets forventninger
Forældres forventninger
Indkøring i børnehave

Sundhed og undersøgelser
Undersøgelser og vacciner
Mælketænder
Slut med sut
Børn i solen

 

Børnesikring af hjemmet

Hjemmet er et farligt sted at opholde sig! I hvert fald hvis man er et lille nysgerrigt menneske. Så snart dit barn begynder at kravle rundt selv, er det på tide at gå jeres hjem igennem for ting, der kan være til fare for barnet. Ja, du skal faktisk allerhelst være mindst ét skridt foran din nysgerrige pode!

Hvert år må titusinder af danske børn en tur på skadestuen efter at være kommet til skade i hjemmet! Skrammer og buler kan ikke helt undgås. Men med lidt omtanke kan du afværge, at netop dit barn kommer til at tælle med i denne sørgelige statistik.

Hjemmet er vores trygge base, men set i børnehøjde lurer der farer alle vegne. Gå jeres hjem igennem rum for rum og sørg for at sikre det, som med rimelighed kan sikres.

Udstyr til børnesikring
I babyudstyrsforretninger, byggemarkeder og velassorterede supermarkeder kan du købe forskelligt udstyr til børnesikring af hjemmet.

Stikkontakter
Et nysgerrigt barn i gang med at udforske verden kan nemt finde på at stikke både fingre og legetøj ind i en stikkontakt. Køb små plasticpropper til at sætte i de stikkontakter, der ikke bliver brugt. Kig også efter, om der ligger løse ledninger, som barnet kan falde over eller bide i.

Døre og vinduer
Små fingre kan nemt komme i klemme i en dør, der bliver lukket eller smækker i. Sæt dørstoppere eller klemmesikring på og slip for den bekymring!

Lad være med at stille borde og stole foran vinduerne. Barnet kravler måske op på dem og risikerer at falde ud af et åbent vindue. Bor I højere oppe end stueetagen, er det værd at overveje, om der skal specielle sikkerhedshasper eller evt. gitter på vinduerne.

Sæt en krog øverst på altandøren og evt. en ekstra afskærmning på altankanten.

Medicin, kemikalier og rengøringsmidler
Opbevar alle rengøringsmidler, kemikalier, medicin m.m. i et aflåst skab, eller i det mindste så højt, at barnet ikke kan nå det. Sørg også for at holde din håndtaske uden for barnets rækkevidde, hvis du har medicin i den.

Køkken
Lad ikke barnet være alene i køkkenet. Overvej, om I evt. vil anskaffe et gitter til døråbningen.

Sørg for, at der ikke ligger skarpe knive og sakse fremme på køkkenbordet. Lad være med at opbevare dem i skuffer og skabe, som barnet kan nå - eller læg dem i skuffer, som I har sat børnesikring på.

Elkedlen er årsag til mange skoldningsulykker hvert år. Skub den langt ind i et hjørne på køkkenbordet og lad ALDRIG ledningen hænge, så barnet kan få fat i den. Det samme gælder for kaffemaskinen og strygejernet!

Hiv altid stikket ud af kontakten, når du er færdig med at bruge forskellige elektriske køkkenmaskiner. En barnehånd i en blender er ikke nogen rar tanke.

Sæt evt. en ekstra afskærmning på komfuret, så barnet ikke kan nå kogepladerne. Eller brug i det mindste de bagerste kogeplader og sørg for at vende gryderne, så håndtagene ikke rager ud over kanten.

Vær opmærksom på, at ovnlågen kan blive meget varm, når ovnen er tændt. Er ovnlågen børnesikret? Kan komfuret tippe?

Brændeovn
Har I brændeovn, kan I købe et specielt sikkerhedsgitter til at sætte foran ovnen.

Stue
Nogle radiatorer, borde og skabe har meget skarpe kanter. Kønt ser det ikke ud, men i en periode er det måske alligevel en god idé at sætte hjørnebeskyttere på. Skarpe kanter og hjørner har været skyld i mange buler og flænger. Borde af marmor, granit, glas og lign. slår særligt hårdt!

Hav aldrig stearinlys tændt med mindre både de og barnet er under konstant opsyn.

Efterhånden bliver der vel ikke røget i ret mange småbørnshjem. Sker det alligevel, så lad aldrig et fyldt askebæger stå inden for barnets rækkevidde. Lad heller ikke cigaretpakker, lightere, tændstikker o.l. ligge fremme.

Kopper og kander med varm kaffe og te bør stilles, så barnet ikke kan nå dem.

Badeværelse
Et vådt gulv virker som en glidebane, og klinkegulve slår hårdt!
Læg evt. en skridsikker måtte i bunden af badekarret eller brusekabinen.

Hvis barnet kan nå vandhanen, kan I overveje at sætte et blandingsbatteri på med termostat. På den måde kan I sikre, at temperaturen på det varme vand ikke er for høj.

Sørg for at barnets skammel er så solid og sikker som muligt.

Sæt sæbe, shampoo, kosmetik, rengøringsmidler etc. uden for barnets rækkevidde.

Trapper
Børn, der er vant til at færdes på trapper, bliver hurtigt gode til det. Alligevel er der altid en risiko for at glide og falde. Så længe der er små børn i huset, bør I montere et sikkert trappegitter.

Dippedutter og dimser
Små børn putter alt i munden, måske også storebrors Legoklodser og terningerne fra Ludo-spillet. Hold de mindste ting uden for den yngstes rækkevidde, og bestil evt. en såkaldt legetøjstester hos Forbrugerrådet, tlf. 77 41 77 41. Med den kan du tjekke, om diverse dippedutter og dimser er så små, at barnet kan risikere at få dem galt i halsen og blive kvalt.

 
   
INDKØBSGUIDE


Andre nyttige links
---------------------------------------

TILFØJ DIT LINK
BLIV ANNONCØR

Om BabyXplore
 
Copyright © mediaXplore 2017 - babyXplore.dk - Bliv annoncør
media X plore - A. P. Møllers Allé 39 A - 2791 Dragør - Telefon 33 93 16 80