Opret Baby's egen
hjemmeside
3 mdr. gratis - klik her
 
 
 
Hvorfor Babyforum?
  -->Gør BabyXplore til din startside   -->Føj BabyXplore til dine foretrukne
 
 
 

Psykologisk udvikling
Separationsangst
Følsom eller robust
Selvstændighedsfasen
Et godt selvværd

Motorisk udvikling
Dit 1 årige barn
Dit 2 årige barn
Dit 3 årige barn

Sproglig udvikling
Det første ord
Øvelse gør mester
Børn der stammer

Hjem kære hjem
Børnesikring af hjemmet

Børn og kost
Sund kost for børn 1-3 år
Barnets måltider

Børnehavestart
Børnehavestart
Barnets forventninger
Forældres forventninger
Indkøring i børnehave

Sundhed og undersøgelser
Undersøgelser og vacciner
Mælketænder
Slut med sut
Børn i solen

 

Følsom eller robust?

Børn er forskellige. Nogle er blide, andre er temperamentsfulde. Nogle er livlige, andre er mere stille. Nogle er følsomme, andre er aktive og robuste. Og de fleste har nok i virkeligheden lidt af det hele.

Det følsomme barn
Det følsomme barn har ofte brug for lidt mere tid til at tackle angsten for adskillelse og angsten for fremmede. Det vil gerne se tingene lidt an og vurdere faren, inden det kaster sig ud i noget nyt. Tænker og overvejer måske lidt mere end andre, men er sikkert også god til at forstå og vise sine forskellige følelser.

Støt barnet så det kan føle sig trygt. Det kræver blot lidt ekstra forståelse, forklaring og vejledning. Inden bedstemor kommer på besøg, kan I kigge på billeder af hende og sludre lidt om sidste gang, I besøgte hende og spiste is til dessert. Lad dit følsomme barn sidde på skødet af dig på restauranten, indtil det føler sig trygt nok til at sidde på sin egen stol og spise. Eller gå rundt på legepladsen sammen med barnet, kig på legeredskaberne og prøv dem sammen, indtil barnet tør slippe din hånd for selv at give sig i kast med udfordringerne.

Det aktive barn
Det aktive barn bruger derimod ikke så meget tid på at overveje faren - før den pludselig opstår og rammer det kække barn som et hammerslag. For selvfølgelig kan det aktive barn også blive bange eller ked af det.

Det aktive barn begynder måske at græde hysterisk, når det pludselig opdager, at det "kun" er far, der skal kysse godnat, fordi mor er i biografen. Far og barn har haft det skønt sammen hele aftenen, og vildbassen har slet ikke lagt mærke til, at mor ikke var der. Nu braser verden sammen, og barnet har svært ved at forstå og udtrykke sine følelser. Barnet skal nok falde til ro alligevel, hvis far viser, at han forstår, hvad der er i vejen. Giv barnet et kram og sig, at du godt kan forstå, det er rarest, når mor også er der - men hun skal nok komme hjem igen, så hun er der igen i morgen, når vi vågner.

Typisk er det aktive barn ikke lige så god som det følsomme barn til at udtrykke sine følelser. Måske bliver forskrækkelsen over at falde ned fra en gynge udtrykt i spark og slag på det, der nu er i nærheden. Her må du hjælpe barnet med at sætte ord og begreber på følelserne. Giv barnet et knus i stedet for at bebrejde det, at det slår og sparker. Sig til barnet, at du godt kan forstå, at man bliver forskrækket, når man falder ned og slår sig - men så må man sandelig også gerne komme og blive trøstet!

Respekter barnets følelser
Uanset om du har et udpræget sensitivt barn eller en lille, aktiv krudtugle, skal barnet nok lære at tackle sin angst og sine følelser, blot du forstår og respekterer barnet, som det er. Problemerne opstår først, hvis barnet oplever, at det bliver presset ud i situationer, det ikke kan overskue.

Lad være med at vriste det tilbageholdende barn ud af mors arme for at kaste det over i bedstemors. Selvfølgelig er bedstemor velkommen, hun skal bare lige ses an et øjeblik. Og undgå at negligere eller nedgøre den lille vildbasses længselsfulde gråd efter mor, blot fordi følelsesudbruddet ligner vrede eller hysteri.

Beskytte eller lade stå til? Find balancen!
Pas på, at du ikke kommer til at overbeskytte dit følsomme barn! Du kan godt regne med, at din lille forsigtig-Per er klar til at tage turen alene ned ad rutsjebanen, den dag han endelig klatrer op og gør sig klar! Så gælder det om at lade være med at råbe: "Vær nu forsigtig!" For gør du det, berøver du ham måske chancen for at få den sejr, han har brug for, nu da han endelig har taget sig sammen til at turde.

Omvendt kan det godt være, at du skal træde lidt på bremsen, når dit aktive barn uden tanke på konsekvenserne, racer af sted med 120 i timen. Barnet skulle jo nødigt komme til skade eller blive lammet af skræk, den dag det er kravlet op i toppen af klatrestativet eller kaster sig ud over skrænten på sin trehjulede cykel.

 
   
INDKØBSGUIDE


Andre nyttige links
---------------------------------------

TILFØJ DIT LINK
BLIV ANNONCØR

Om BabyXplore
 
Copyright © mediaXplore 2017 - babyXplore.dk - Bliv annoncør
media X plore - A. P. Møllers Allé 39 A - 2791 Dragør - Telefon 33 93 16 80