Opret Baby's egen
hjemmeside
3 mdr. gratis - klik her
 
 
 
Hvorfor Babyforum?
  -->Gør BabyXplore til din startside   -->Føj BabyXplore til dine foretrukne
 
 
 

Psykologisk udvikling
Separationsangst
Følsom eller robust
Selvstændighedsfasen
Et godt selvværd

Motorisk udvikling
Dit 1 årige barn
Dit 2 årige barn
Dit 3 årige barn

Sproglig udvikling
Det første ord
Øvelse gør mester
Børn der stammer

Hjem kære hjem
Børnesikring af hjemmet

Børn og kost
Sund kost for børn 1-3 år
Barnets måltider

Børnehavestart
Børnehavestart
Barnets forventninger
Forældres forventninger
Indkøring i børnehave

Sundhed og undersøgelser
Undersøgelser og vacciner
Mælketænder
Slut med sut
Børn i solen

 

Sproglig udvikling - Øvelse gør mester

Den lille Spørge-Jørgen
Inden barnet fylder to år, er ordforrådet oppe på omkring 200-300 ord. Der findes selvfølgelig også toårige, der har et bemærkelsesværdigt stort ordforråd, taler i lange sætninger og udtaler selv flerstavelsesord korrekt - ligesom der er toårige, som stadig kun bruger få en- eller tostavelsesord.

Du vil opleve, at dit barn omkring to- eller treårsalderen begynder at stille en masse spørgsmål. "Hvad er det?" "Hvorfor det?" "Hvem er det?" Barnet er naturligt nysgerrig og er i fuld gang med at udvide sin begrebsverden og sit ordforråd. Prøv at besvare barnets spørgsmål kort og præcist og forvent ikke, at barnet forstår ironi eller lange forklaringer endnu. Det er let at blive irriteret, når dit barn er ved at ændre sig til en ren Spørge-Jørgen, men det bedste du kan gøre er, at respektere dit barn og lytte og svare så godt, du kan.

Øvelse gør mester!
Dit barn øver sig konstant, og du kan selv gøre meget for at stimulere sprogudviklingen.

Det er vigtigt, at du taler med og ikke kun til dit barn. Lyt opmærksomt og giv barnet tid til at tale og svare selv. Undgå at rette alle ord, som bliver udtalt forkert. I stedet kan du blot gentage, hvad barnet sagde - med den korrekte udtale. På den måde viser du dit barn, at du forstår og respekterer det.

Hvis I altid småsludrer, når I er sammen, hører dit barn en masse ord og lærer gradvist flere og flere begreber at kende. Men der er ingen grund til at forvirre barnet ved at tale om flere ting på samme tid. Én ting ad gangen så barnet kan følge med!

Tag udgangspunkt i barnets leg eller det, der sker omkring jer. Det er nemt at spørge "hvad er det?", når der går en hund forbi - men måske kender barnet ikke svaret, eller har glemt det. Hjælp i stedet barnet lidt på vej og undgå nederlag ved f.eks. at sige: "Kan du se? Dér er en hund!" Efterhånden kan I fylde lidt flere begreber på, så barnet lærer, at hunden siger vov, at den går på sine ben, at den er stor eller lille, hvid eller sort, tæt på eller langt væk…

Pegebøger og højtlæsning er også god træning, ligesom børnesange, rim og remser. Børnene holder af gentagelser, som selvfølgelig også fremmer forståelsen! Og når dit barn nærmer sig treårs-alderen, synger det sikkert selv med på flere af sangene!

 
   
INDKØBSGUIDE


Andre nyttige links
---------------------------------------

TILFØJ DIT LINK
BLIV ANNONCØR

Om BabyXplore
 
Copyright © mediaXplore 2017 - babyXplore.dk - Bliv annoncør
media X plore - A. P. Møllers Allé 39 A - 2791 Dragør - Telefon 33 93 16 80