Dit barn har allerede været igennem perioder med
separationsangst og angst for fremmede. Nu kommer angsten for død
og tilintetgørelse. Dit barn er blevet bevidst om, at vi ikke er
udødelige. Mennesker kan komme til skade. Vi kan oven i købet dø,
og det er ingen rar tanke hverken for børn eller voksne. Vi voksne
kan som oftest forholde os nogenlunde rationelt til angsten, men
børnene reagerer på den - bl.a. ved at være bange for farlige
væsener.
Hvad er fantasi, og hvad er virkelighed?
Dit fire-femårige barn har en særdeles livlig fantasi, men er ikke
altid i stand til at skelne mellem fantasi og virkelighed. Barnets
verden er befolket af alskens monstre, uhyrer, vilde dyr, røvere,
pirater, spøgelser, hekse og trolde. Uhyggelige væsener som de
voksne hverken kan se eller høre. For barnet er de derimod
virkelige nok!
Sammen kan I overvinde angsten
Det nytter ikke noget at afvise al snak om uhyrer under sengen, når
din ellers så seje femårige pludselig er rystende angst for mørkets
rædsler ved sengetid. Dit barn har brug for hjælp til at overvinde
den frygt, som er reel nok for barnet.
Prøv eventuelt at fortælle en historie om en gang, du selv var
bange for et eller andet og beskriv, hvordan du overvandt
situationen og bekæmpede angsten.
Det kan også være, du skal hjælpe barnet med at jage monstret eller
det vilde dyr ud af værelset. Eller måske skal I aftale med
trolden, at han passer på barnet i stedet for at stå der bag døren
og se uhyggelig ud.
Har dit barn et sensitivt sind, skal I nok tackle angsten på en
lidt anden måde, end hvis barnet er en aktiv og udadvendt
krudtugle. Det kan være meget forskelligt, hvor meget snak og trøst
børn har brug for. Det stille og følsomme barn vil måske helst ind
og ligge lidt i mor og fars trygge seng, mens det aktive barn
foretrækker at handle sig ud af situationen ved f.eks. at skyde
krokodillen inden sovetid.
Brug legen!
Barnet står på et nyt trin på udviklingsstigen, og endnu
en gang kan legen være en stor hjælp. De tre-femårige er på én gang
både bange for og stærkt tiltrukket af alle disse skræmmende
fantasivæsener. De indgår ofte i børnenes leg, og børnene oplever
på den måde, at de kan kæmpe mod det onde og måske endda overvinde
det.
Det kan også ske, at børnene pludselig finder deres egen måde at
overvinde angsten på. Efter en fastelavnsfest i børnehaven sagde
femårige Laura lettet: "Jeg behøver altså ikke at være bange for
spøgelser, for jeg kan da bare hive lagenet af dem!"