Opret Baby's egen
hjemmeside
3 mdr. gratis - klik her
 
 
 
Hvorfor Babyforum?
  -->Gør BabyXplore til din startside   -->Føj BabyXplore til dine foretrukne
 
 
 

Frugtbarhed
Kvindens frugtbarhed
Mandens frugtbarhed
Ægløsningsberegner
Kalendermetoden
Temperaturmetoden
Ægløsningsteste
Ufrivillig abort

Sundhed
Fertilitet og sundhed

Årsager til barnløshed
Barnløshed, kvinder
Polycystisk ovarie syndrom (PCO)
Lukkede eller forsnævrede æggeledere
Endometriose
Barnløshed, mænd
Alder og livsstil

Fertilitetsbehandling
Fertilitetsbehandling
Hormonstimulation
Insemination (IUI)
Reagensglasbehandling (IVF)
Mikroinsemination (ICSI)
Ægdonation
Oplægning af optøede nedfrosne æg
Laser Assisted Hatching

Adoption
Om adoption
Adoption, første fase
Adoption, anden fase
Adoption, tredje fase
International adoption
National adoption
Nyttige links om adoption

 

Ufrivillig/spontan abort

Omkring 15% af alle graviditeter ender som ufrivillige aborter, almindeligvis fordi der er sket en tilfældig fejl ved sammensmeltningen af æg og sædcelle, som betyder, at fosteret ikke udvikler sig. Disse kromosomfejl er ikke arvelige og har ikke tendens til at gentage sig.

Mange ufrivillige aborter opdages ikke, da de ofte sker tidligt i graviditeten og så tidligt at kvinden ikke har nået at teste positiv eller ikke har en formodning om, at hun er gravid.

En ufrivillig abort begynder typisk tidligt i graviditeten, indenfor de første 12 uger af graviditeten, og typisk med en blødning og underlivssmerter. Blødningen vil ofte være så kraftig eller kraftigere end en menstruation, og smerterne kan være menstruationslignende eller kraftigere. En spontan abort kan også starte ved at man bletbløder eller har brunligt udflåd, men det er dog også almindeligt at pletbløde tidligt i graviditeten, unden der er tale om noget alvorligt. Hvis du bløder under graviditeten, skal du kontakte lægen med henblik på en undersøgelse.

Hvis der er tale om en ufrivillig abort, er det vigtigt efterfølgende at få undersøgt om alt graviditetsvæv er væk, og om det er nødvendigt med en udskrabning. Hvis der er feber, vil man altid foretage en udskrabning.

For at få fjernet alt graviditetsvævet kan man enten få foretaget en kirurgisk udskrabning eller en medicinsk behandling. Om det skal være den ene type eller den ande, er lidt en smagssag, da der er fordele og ulemper ved begge behandlinger. Måske kan din læge eller hospitalets personale vejlede dig.

Fordele og ulemper ved behandlingerne:
Ved en medicinsk abort er fordelen, at du ikke skal bedøves og at du undgår en udskrabning af livmoderen, der kan være forbundet med efterfølgende komplikationer. Nogle kvinder synes, det er mere naturligt med en medicinsk behandling, hvor man selv er med i processen.Ulempen er, at blødningen er kraftigere med klumper i, og der vil være flere smerter. Derudover er der en risiko for at det hele ikke udstødes, hvorved en udskrabning alligevel bliver nødvendig.

Fordelen med en kirurgisk udskrabning er, at du sandsynligvis bløder nogle dage kortere end ved medicinsk behandling, og at du ikke får de stærke smerter, som nogle kvinder udsættes for i forbindelse med medicinsk behandling.

Kirurgisk udskrabning:
Indgrebet foregår i fuld bedøvelse, og du skal være fastende inden udskrabningen. Du kan godt regne med at blive udskrevet senere samme dag.

Medicinsk behandling: 
Her skal du opsætte 2 stikpiller i skeden. Hvis ikke der kommer en blødning 1-2 timer efetr, skal du igen opsætte 2 stikpiller. Stikpillerne får livmoderen til at trække sig sammen, så graviditetsvævet udstødes. Samtidig med stikpillerne skal du tage noget smertestillende medicin. Du kan gennemføre behandingen hjemme, og du vil så få pillerne udleveret.

Blødningen kan desværre godt stå på i flere uger efter.

Ca. 1 uge efter behandlingen skal du til en kontrolscanning for at sikre at alt graviditetsvæv er væk.

Komplikationer:
Hvis du får kraftig blødning, smerter eller feber, skal du kontakte hospitalet, du har været tilknyttet.

 
   
INDKØBSGUIDE


Andre nyttige links
---------------------------------------

TILFØJ DIT LINK
BLIV ANNONCØR

Om BabyXplore
 
Copyright © mediaXplore 2017 - babyXplore.dk - Bliv annoncør
mediaXplore - A.P. Møllers Allé 9 C - 2791 Dragør - Telefon 33 93 16 80 - Fax 33 93 13 80