Opret Baby's egen
hjemmeside
3 mdr. gratis - klik her
 
 
 
Hvorfor Babyforum?
  -->Gør BabyXplore til din startside   -->Føj BabyXplore til dine foretrukne
 
 
 

Graviditet
Gravid
Gravid uge for uge
Fosterets udvikling måned for måned
Graviditetens faser
Terminsberegner
Graviditet og sundhed
Ventetøj
Stamceller
Slimprop

Graviditetsgener
Bækkensmerter
Blærebetændelse under graviditet
Graviditetskløe
Kvalme under graviditet
Brystspændinger
Udflåd
Svamp og graviditet
Halsbrand
Forstoppelse
Åreknuder
Gravid og ødemer
Lægkramper
Rygsmerter
Ligamentsmerter

Komplikationer
Bækkenløsning
Blødning under graviditet
For lidt fostervand
For meget fostervand
Svangerskabsforgiftning
Graviditet og diabetes
Moderkageløsning
Røde hunde
Lussingesyge
Toxoplasmose
Svineinfluenza

Undersøgelser
Lægebesøg
Jordemoderbesøg
Vandrejournal
Fosterdiagnostik
Nakkefoldsscanning
Moderkageprøve
Fostervandsprøve
Ultralydsscanning
Blodprøve fra navlestrengen

Hvad skal barnet hedde
Barnets navn
Drengenavne
Pigenavne

 

Stamceller

I dag forskes der intenst i brugen af stamceller i sygdomsbehandling, men knoglemarvstransplantationer har dog længe været standardbehandling i forbindelse med fx leukæmi, og stamceller fra knoglemarv og navlestreng/navlesnor bruges i dag til behandling af 79 sygdomme [1]. Antallet af sygdomme, der kan behandles med stamceller er stadig stigende.

En stamcelle er enkelt forklaret en celle, der kan udvikle sig til en hvilken som helst anden type celle i mennesket. Celler i mennesket er opbygget af f.eks. hjerneceller, muskelceller osv. men en stamcelle er den celle, der er den befrugtede ægcelle, og som efter befrugtningen kopierer sig selv. Cellen er derfor ikke specialiseret til at være en bestemt type celle. Idéen med stamceller er at man kan erstatte manglende celler med stamceller, og ellers uhelbredelige sygdomme vil kunne behandles.

Man taler om stamceller og om knoglemarv, som er det sted, hvor der hele tiden dannes nye stamceller, men her er der tale om blodstamceller. Derfor er potentialet ikke så stort i forhold til at benytte disse celler til "andet" end blodstamceller.

Navlestrengsblod
Stamceller fra navlestrengen er ligeledes blodstamceller, men stamcellerne herfra har vist sig ikke at være lige så specialiserede som dem fra knoglemarven, og derfor har de et større potentiale i forhold til sygdomsbehandling end celler fra knoglemarven. Dermed regnes navlesnorsstamceller for de mest potente af alle såkaldt voksne stamceller, fordi de er nul år gamle og vedbliver med at være det, hvis de opsamles ved fødslen og nedfryses til langtidsopbevaring.

Stamceller fra navlestrengen opsamles helt uden risiko og gener for donoren i modsætning til eksempelvis udtagning af stemceller fra knoglemarven der medfører en høj risiko for infektioner, hvilet er en anden kæmpe fordel ved at benytte navlestrengsstamceller.

I første halvdel af 2010 oversteg antallet af behandlinger med navlesnorsstamceller for første gang antallet af behandlinger med knoglemarvsstamceller [2]. De fleste forskere [3] er imidlertid enige om, at man også i fremtiden vil anvende forskellige kilder til stamceller afhængigt af sygdommen, der skal behandles.

Indtil videre er ca. 20.000 mennesker på verdensplan behandlet med stamceller fra navlesnorsblod [4]. Heraf udgør 2/3 navlesnorsstamceller givet fra én søskende til en anden. Egne stamceller kan anvendes til behandling af ikke-arvelige sygdomme, og der er fx indtil videre anvendt navlesnorsstamceller til behandling af børn med diabetes type 1 [5] samt til børn med neurologiske lidelser inklusive mindst 124 børn med cerebral parese2.

Har man egne navlesnorsstamceller nedfrosset, har man altid garanti for at have vævsforenelige stamceller til rådighed, hvis man rammes af en sygdom, der kan behandles med egne stamceller.

Herudover kan søskende i mange tilfælde bruge hinandens stamceller, fx i forbindelse med behandling af leukæmi.

Navlesnorsstamceller, der opbevares i privat regi, hvilket endnu er den eneste mulighed herhjemme, er barnets ejendom. Indtil barnet fylder 18 år, træffes alle beslutninger vedr. stamcellerne af forældrene, herefter af barnet, som nu er blevet myndigt. En privat virksomhed, der står for opbevaringen, har på intet tidspunkt råderet over de opbevarede stamceller.

Muligheden for at opbevare navlesnorsstamceller fra nyfødte børn har eksisteret i USA siden 1992 og i Danmark siden 2002. Alene de 110 private og offentlige navlesnorsbanker, som er registreret i USA og EU, opbevarer i dag omkring 550.000 navlesnorsportioner, og tallet er stigende.

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Stemcare

[1] Kilde: Parentsguidecordblood.org

[2] Kilde: Harvard Stem Cell Institute, 'Cord blood hematopoietic stem cell transplantation', Hal E Broxmeyer, Department of Microbiology and Immunology, Indiana University School of Medicine, Indianapolis, IN 46202, USA, HSCI.

[3] Bl.a. professor, overlæge, dr. med og Ph.D  Moustapha Kassem, Odense Universitetshospital.

[4] Kilde: Gluckman E, Rocha V. Cord Blood Transplantation: State of the art. 2009. Haematologica; 94(4):451-454

[5] Kilde: Klinik für Kinder und Jugend Medizin, Technical University, Munic mfl.

 
   
INDKØBSGUIDE


Andre nyttige links
---------------------------------------

TILFØJ DIT LINK
BLIV ANNONCØR

Om BabyXplore
 
Copyright © mediaXplore 2017 - babyXplore.dk - Bliv annoncør
media X plore - A. P. Møllers Allé 39 A - 2791 Dragør - Telefon 33 93 16 80