Opret Baby's egen
hjemmeside
3 mdr. gratis - klik her
 
 
 
Hvorfor Babyforum?
  -->Gør BabyXplore til din startside   -->Føj BabyXplore til dine foretrukne
 
 
 

Genfind dig selv
Din krop efter fødslen
Følelser
Fødselsdepression
En ny hverdag
Genoptagelse af sexlivet

Sundhed
Kontrol hos lægen
Besøg af sundhedsplejerske
Kost og amning
Få din normalvægt igen
I form efter fødslen

Aktiviteter efter fødslen
Tid til dig selv
Efterfødselskursus
Mødregrupper

Barselsorlov og arbejde
Barselsorlov
Børnepenge
Tilbage til arbejdet
Amning og arbeje

 

En ny hverdag

Tidligere var det helt normalt, at kvinder passede deres yngre søskende, eller passede hus og børn for andre. I dag er der mange kvinder, der aldrig har holdt et spædbarn i armene før de får deres egen baby, og de har aldrig prøvet at skifte en ble, bade og alle de andre ting, der følger med en lille ny baby i huset. Derfor kan det virke overvældende, når du står med den lille baby i dine arme, for hvordan klarer du alle de ting, der følger med?

Søvn og masser af hvile
Alle de nye opgaver, der følger med et lille spædbarn, kræver overskud, og derfor er det vigtigt, at du får al den søvn og hvile, der er mulig. Sørg for at hvile dig, når barnet sover i stedet for at ordne praktiske ting. Hvile er vigtigere end rengøring - i hvert fald i en periode.

Besøgende i den første tid
Selv om det er skønt at vise den lille nye baby frem til venner og familie, kan det hurtigt blive for meget. Det er vigtigt at I også har noget tid for jer selv i rolige omgivelser, hvor I lærer det lille spædbarn at kende. Prøv derfor at begræns mængden af besøgende og begræns varigheden, så vennerne og familien ikke bliver hængende i flere timer. Sig fra, hvis det bliver for meget og find hellere en anden dag, hvor de kan komme. Det kan også være en god idé at få gæsterne til at medbringe f.eks. kage eller mad, så I ikke behøver at tænke på dette under besøgene.

Tid til dig selv og hjælp til det praktiske
Lige så vigtigt det er med tid til din baby, lige så vigtigt er det også, at du får tid for dig selv en gang i mellem. Hvis du plejer dig selv vil du også få et større overskud til at pleje din baby. Få hjælp fra venner og familie - mange vil være lyklige for at få lov til at køre en tur med barnevognen, og imens kan du slappe af, gå en tur i byen og klare indkøb, læse en god bog eller tage et langt bad. Det vigtigste er, at du får noget alenetid!

I starten vil det være en uvurderlig hjælp for dig, hvis du kan få f.eks. din mor eller svigermor til at give en hånd med i det daglige. Bedstemødre har erfaringen og de er ofte gode til at lave mad og hjælpe med det praktiske.

Fars rolle
Sørg for at involvere faren, så han også lærer jeres lille baby at kende. Hvis du ammer, er det den eneste opgave far ikke kan hjælpe med, men der er masser af andre opgaver forbundet med en lille ny. Mange fædre er glade for de hyggestunder, der også er, med en lille nyfødt. I kan f.eks. aftale, at det er far, der bader, og I kan hjælpes ad med at skifte ble, koge sutter, og hvad der nu ellers skal gøres.

Baby græder
Babygråd er helt normalt, så du skal ikke få skyldfølelse af, at du ikke altid kan stoppe gråden, selvom du prøver at finde årsagen. Nogle gange kan det skyldes sult, en våd numse, mavepine eller noget helt fjerde. Prøv at finde årsagen, og lykkes det dig ikke, kan det være en god idé blot at holde barnet tæt ind til dig eller gå rundt med det, mens du vugger det blidt. Det kan være frygtelig frustrerende og opslidende, hvis din baby græder i længere tid af gangen. Hvis din baby græder det meste af tiden, er der altid hjælp at hente gennem din sundhedsplejerske.

 
   
INDKØBSGUIDE


Andre nyttige links
---------------------------------------

TILFØJ DIT LINK
BLIV ANNONCØR

Om BabyXplore
 
Copyright © mediaXplore 2017 - babyXplore.dk - Bliv annoncør
media X plore - A. P. Møllers Allé 39 A - 2791 Dragør - Telefon 33 93 16 80